Peter Madsen
Eventyrbogen - se forsiden i stort format

Eventyrbogen. 25 klassiske folkeeventyr, 2014

Med Eventyrbogen er Peters gamle drøm gået i opfyldelse:
at samle og genfortælle de allerbedste folkeeventyr i én bog
- og illustrere dem!

Her er både de meget kendte folkeeventyr, som "Snehvide", "Hans og Grete" og "De tre Bukke Bruse" samt de lidt mindre kendte som "Prinsessen på glasbjerget", " Drengen, der ville lære frygten at kende" og "Soria Moria slot".

Alle eventyrene er genfortalt af Peter i deres fulde længde og nænsomt bearbejdet i en moderne sprogtone med afsæt i særligt Perraults, brødrene Grimms, Asbjørnsen og Moes samt Svend Grundtvigs udgaver af de elskede folkefortællinger.

Den over 200 sider lange bog er gennemillustreret med 175 store farveillustrationer.

"Mit mål har været at skabe en eventyrbog til det barn, jeg var engang, og den voksne, jeg er nu. Jeg har ikke skænket segmenter og salgstal og alt det halløj en eneste tanke. Den eneste måde at lave gode bøger på er at lave bøger til sig selv - det er mit kreative drive", siger Peter, der har arbejdet intensivt på bogen de sidste to år.


Se sider og illustrationer fra Eventyrbogen :

English
Copyright: Peter Madsen og Forlaget Alvilda - webmaster:Sissel Bøe - www.petermadsen.info